Til kommende forældre

Når I har modtaget besked fra Pladsanvisningen med tilbud om plads i Børnekompasset, skal I give Pladsanvisningen besked om I ønsker pladsen eller ej. I er velkomne til at ringe, hvis der er noget I har brug for at få uddybet.

Når I har sagt ja til pladsen, aftaler vi hvornår, vi holder et opstartsmøde, hvor I har mulighed for at se institutionen og tale med en pædagog. Her taler vi bl.a. om, hvordan vi bedst modtager jeres barn og hvordan overgangen fra hjemmepasning/anden institution går lettest.

I skal være opmærksom på, at det kræver en vis tilvænning at starte et nyt sted. Derfor er det en fordel, at I planlægger jeres tid, så der er mulighed for, at èn forældre er med den første dag og at barnet derefter får korte dage i den første uge.

Vi har gennem årenes løb modtaget mange børn og forældre fra udlandet. Vi har en vis erfaring i at modtage børn, der ikke kan det danske sprog. Børn er hurtige til at tilegne sig et nyt sprog. Der er altid mulighed for at få informationer oversat til engelsk. Så er der brug for det, skal I endelig rette henvendelse til os.

Forældrebestyrelsen

Vi betragter bestyrelsen som en vigtig sparringspartner for Børnekompassets drift, og da vi er selvejende har bestyrelsen arbejdsgiverkompetence.

Bestyrelsens ansvar og opgaver:

“Bestyrelsen har påtaget sig at udføre et stykke arbejde for samfundet og må derfor drage omsorg for, at gældende lovgivning, administrative bestemmelser, vedtægter, driftsoverenskomst og de af bestyrelsen trufne aftaler overholdes”

“Det påhviler såvel bestyrelsesmedlemmer som personale tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der må anses som fortrolige, som pågældende i medfør af hvervet måtte blive bekendt med. Dette gælder selvsagt også de forældremødevalgte bestyrelsesmedlemmer, der ikke er berettigede til at orientere de øvrige forældre, dagspressen m.v., om forhold i institutionen, som måtte anses for fortrolige”. “Tavshedspligten gælder også efter hvervet er ophørt.”

Børnekompasset er medlem af Danske daginstitutioner lands-organisation, DLO.

Vi har 4 – 5 møder om året, hvor vi drøfter stort og småt vedrørende børnehavens dagligdag.

Børnekompassets bestyrelse

Bestyrelsesliste 2024-2025 

 

Formand:  

Bestyrelsesudpeget:  Mona Nissen Bach  monanissenbach@gmail.com 

Næstformand: 

Julie Arendt: julieulsoe@hotmail.com 

Bestyrelsesudpeget: Anette Mortensen bjerregaardmortensen@gmail.com 

Rasmus Fahnøe rasmus@christensen.io ( far til Oscar) 

Jeanette Knudsen jgk_84@hotmail.com ( mor til Edith og Albert) 

Pia Møller Holm piamoellerh@gmail.com ( mor til Villy, Evald og Vinnie)  

Christina Thomsen christhoms09@gmail.com ( mor til Anker og Rigmor)  

Marianne Jørgensen Leder marj@esbjergkommune.dk 

Christina Rasmussen, pædagog  chrra@esbjerg.dk 

Bestyrelsens lovgrundlag

Vi henviser til Dagtilbudslovens §14 vedr, nedsættelse af bestyrelsen samt til §15 vedr. bestyrelsens arbejde på borger.dk

Aula

Husk at melde jer til Aula.

Det er her vi sender jer beskeder, hvor I kan se billeder og hvor I meddeler fri, ferie m.m

Forældresamarbejde

Vi ser forældre som de vigtigste i barnets liv i forhold til trivsel, læring og udvikling. Et godt samarbejde er derfor afgørende for børnenes udvikling og derfor ser vi forældre som en aktiv part og ressource i forhold til deres barn. 

Vores samarbejde med forældre hviler på nøgleord som god daglig kontakt, imødekommenhed, hjertelighed, gensidig respekt, åbenhed, tolerance og forpligtende samarbejde. 

 Gensidige forventninger 

 Vi beder jer om: 

  • at I taler positivt om Børnekompasset med jeres børn – og husker at sige godmorgen både til børn og voksne. 
  • at I indgår i et ligeværdigt og forpligtende samarbejde om jeres barns udvikling og trivsel. 
  • at børnene er klar til dagens udfordringer når de kommer. Børnene får den bedste dag hvis de er udhvilede, raske og mætte. 
  • at I giver jeres børn i børnehaven en sund og nærende madpakke med, som også er let at spise når vi er på tur. 
  • at børnene har tøj på som egner sig til en aktiv hverdag både ude og inde – og husk skiftetøj. 
  • at I skriver navn på alt har barnet har med. 
  • at I hjælper os med at lære børnene at rydde op og passe på deres ting – start med at være gode rollemodeller. 
  • at I overholder Børnekompassets åbningstider, og skriver på Aula hvornår I afleverer og henter.  
  • at I holder jer sig orienteret på Aula om de ting der sker i Børnekompasset, og melder ferie rettidigt.  
  • at I kontakter os, hvis der er noget I undrer jer over/er utilfredse med. 
  • Vi siger altid godmorgen til det enkelte barn.
  • Vi har altid tid til at vinke/sige farvel med barnet. 
  • Vi er altid åbne for en snak. 
  • Vi interesserer os for familien, da det er med til at skabe sammen i barnets liv. 

Samtaler

  • Vi tilbyder en snak og rundvisning i institutionen for interesserede, der ønsker at se Børnekompasset.
  • Vi sender en velkomstfolder, når dit barn har fået tilbudt plads i Børnekompasset og herefter aftaler vi et opstartsmøde.  
  • I vuggestuen tilbyder vi en samtale når barnet er omkring 2års alderen 
  • Ved overgang fra vuggestue til børnehave tilbydes der en kort opstartssamtale med pædagog fra henholdsvis vuggestue og børnehave. 
  • I børnehaven tilbydes der en opstartssamtale 3-6 mdr efter start. 
  • Når barnet fylder 5 år tilbyder vi en samtale omkring skoleparathed og overgangen til fritidshjem og skole. Endvidere udarbejdes der overgangs-beskrivelser, som forældrene godkender. 
  • I forbindelse med Smart skolestart holder vi et forberedende møde på skolen, sammen med de andre børnehaver i Hjerting samt ledelsen fra skole og sfo, hvor der orienteres om skolens forventninger til barn og forældre. Her har forældrene mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål.  
  • Vi har mulighed for, at tilbyde et tværs møde, hvis personale eller forældre har behov for dette. Tværs er et udvidet samarbejde mellem institution, forældre og relevante samarbejdspartner som; psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og andre relevante samarbejdspartnere. 
  • Der er altid mulighed for samtaler efter behov ud. 

Fælles pasning i ferier

 

Vi er en del af Esbjerg kommunes fællespasning; Påsken, dagen efter Kr.himmelfart, 3 uger i sommerferien, mellem jul og nytår. 

Dette betyder at vi er ude i andre institutioner i disse perioder. 

Som udgangspunkt er vi fælles i et af vores egne huse i uge 7 og uge 42. 

Leveregel for alle forældre

Børnekompassets leveregel.

 

–          Jeg kender navnene på børnene og involverer mig i hele børnegruppen.

 

Formålet for børnene hermed er at:

 

–          Børnene føler sig set og betydningsfulde.

–          At det giver et bedre sammenhold

 

Det vi håber fra forældrene:

 

–          At de involverer sig i andre børn, ved f.eks. at kende de andre børns navne.

–          Større engagement, eksempelvis ved at sige godmorgen/-eftermiddag til børn/forældre/medarbejder. 

–         At man af og til deltager i børnenes leg ved afhentning, så børnene blandt andet føler sig set og betydningsfulde.

–         Forældre er voksne rollemodeller for alle børnene, og må gerne reagere på børn der agerer på uhensgtsmæssig leg og ligeledes kommenterer på den gode leg.

Skriv dit barn op til pasning