Her kan I blive klogere på vores dagligdag og vores forskellige traditioner i årets løb

Kjærgaarden

Dagsrytme:

06.15 – 7.00 Vuggestuen åbner, Vi serverer morgenmad ved behov.
08.00 Vi fordeler os på stuerne.
09.00 – 09.30 Vi spiser formiddagsmad. Vi synger og holder samling
09.30 – 10.45 Aktiviteter og leg ude og inde
11.00 – 11.30 Vi spiser frokost og gør klar til at sove.
13.45 Børnene begynder at vågne efter lur, vi starter på eftermiddagsmad.

Vi slutter dagen med leg på stuerne eller på legepladsen.

Jagtvænget 

Dagsrytme: 

 06.15  07.15 Børnehaven åbner og der serveres morgenmad.
 08.00  09.00 Stuerne åbnes og der er leg i hele huset.
 09.00  11.00 Gruppetid. Vi arbejder i større og mindre grupper og tager på ture ud af huset.
 11.00  12.00 Vi spiser madpakker på stuerne.
 12.30  14.00 Leg på legepladsen og de børn der har behov sover til middag.
 14.00  14.30 Vi spiser eftermiddagsmad.
Vi slutter dagen med leg på stuerne eller på legepladsen.

Traditioner og faste aktiviteter i Børnekompasset

I Børnekompasset har vi mange dejlige traditioner i løbet af året. Det giver en følelse af samhørighed stuerne og husene i mellem, når børnene laver projekter i fællesskab.

Tur uge til Marbæk
Hvert år er børnehaven en uge i Marbæk. Det er en fantastisk uge, med masser af naturoplevelser. Vi fanger krabber, bygger huler og børnene udvikler nye venskaber og motoriske færdigheder.

Vuggestuen kommer gerne på besøg 1 dag.

Halloween fest for børnehavebørn

Årets uhyggeligste fest bliver holdt i børnehavens kælder, på gangen eller på legepladsen. Børnene kommer udklædte og forventningsfulde, med en følelse af skræk blandet med fryd i hele kroppen. Vi har udsmykket med spindelvæv, hekse og dunkel belysning.

Julen i Børnekompasset

Julen fejres i Børnekompasset med forskellige faste aktiviteter, bl.a. har vi vores husnisse der kommer på besøg et besøg. Vi holder julefrokost i begge huse og i børnehaven holdes der en vikinge-solhvervsfest hvor børnene spiser vikingeben. Derudover julehygger vi med alt hvad der hører til.

Skolegruppen på Auraskolen – Afd. Hjerting

Efter efterårsferien starter vi vores skolegruppe op, for de børn der skal starte i SFO i april. Vi er sammen 2-3 formiddage i ugen. Vi går eller cykler op på skolen 1-2 gange om ugen og laver forskellige aktiviteter deroppe. Multirummet er forbeholdt skolegruppen. Børnene lærer hinanden bedre at kende på tværs af stuerne og bliver godt rustet til tiden efter børnehave. I skolegruppen laver vi et stort afsluttende projekt, fx cirkusforestilling og afslutter med Diskofest hvor der bliver danset og festet.

Børnene er stadig tilknyttet deres stuer.

Vi har legepladsdag, forældrekaffe, bedsteforældredag og sankthans fejres fælles i børnehaven med bål.

Fødselsdag

At have fødselsdag er en stor begivenhed i dit barns liv, derfor vil vi her i børnekompasset gerne være med til at gøre dagen festlig!

Vi kan enten fejre det her i institutionen eller komme på besøg hjemme hos jer.

Når vi fejrer fødselsdag pynter vi op med lys og flag. Vi hygger, snakker om gaver, synger fødselsdagssang og råber HURRA og barnet får en lille gave.
I er velkomne til at have noget med til at dele ud.

Snak med personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om eller har brug for inspiration.

Overgang fra Kjærgaarden til Jagtvænget

Året rundt besøger vi hinanden i husene og vi deltager i fælles traditioner. I nogle ferieperioderne er vi samlet i Jagtvænget.

 

Med de ældste vuggestuebørn har vi særligt fokus på relationer, selvhjulpenhed, sproglig og følelsesmæssig udvikling. Således styrker vi børnene i de kompetencer, der særligt kommer i spil, når de bevæger sig fra en vuggestue med små grupper og meget voksenkontakt, til en børnehave med større grupper og mindre voksenkontakt.

 

I tiden frem til at vuggestuebørn bliver 3 år kommer de på besøg i Jagtvænget ca. en gang ugentligt. 

Formålet med besøgene er at gøre vuggestuebørnene fortrolige med huset, så de tør deltage og agere i aktiviteter, leg og pædagogiske rutiner.

 

Vi holder en samtale med forældrene, hvor der deltager en pædagog fra begge huse. Vi drøfter barnets trivsel, udvikling og eventuelle fokusområder ifm. den forestående overgang til Jagtvænget. De relevante informationer følger barnet og bidrager til en sammenhængende overgang.

 

Det er vigtigt, at forældre afsætter tid, så det er muligt at være med første dag i børnehaven og at der er mulighed for at give barnet nogle korte dage i den første uge. Det er udfordrende at starte et nyt sted, selv om man har været på besøg med vuggestuen flere gange. 

Skolesamarbejde

I Hjerting har vi altid haft et udvidet samarbejde med de andre daginstitutioner, skolefritidsordninger og skoler. Formålet er at sikre børnene den bedste overgang fra institutionerne til fritidshjem/skole. Vi arbejder også med Smart Skolestart, udviklet af Esbjerg kommune.

Mad

Mad i Kjærgaarden

Vuggestuen:

Der er morgenmad i vuggestuen indtil kl 7.00

I løbet af formiddagen samles børnene og de får brød, frugt/grønt.

Til frokost serveres der kold eller varm mad. Maden laves i vores køkken på øverste etage i Kjærgaarden.

Der serveres eftermiddagsmad når børnene har sovet middagslur.
Hvert andet år stemmes der om madordning i begge huse.

Mad i Jagtvænget:

Der er morgenmad i børnehaven indtil kl 7.15.

Børnene har madpakke og drikkedunk med hjemmefra. Vi opfordrer til at madpakkerne er sunde og nærende, med f.eks. rugbrødsmadder, frugt og grønt. Børnene må gerne spise af deres madpakke i løbet af formiddagen.

Frugtordning

Vi har en frugtordning i børnehaven, som administreres og betales af forældrene. Frugtordningen koster 200kr. pr. kvartal og betales forud. den dækker formiddags- og eftermiddagsmad i vuggestuen. I børnehaven køber vi frugt og bager boller.

Skriv dit barn op til pasning